Aktiniske keratoser (solvorter)

Aktiniske keratoser er kendetegnet ved misfarvede, fortykkede eller skællende vækster af hudceller (keratin).

Aktiniske keratoser kan ses som en markør for øget risiko for udvikling af de hudcancertyper som ikke er modermærkekræft.

Aktiniske keratoser sidder primært svarende til solskadede områder i ansigtet, skalp og hænder. Aktiniske keratoser ses hyppigt i hudlægekonsultationer – specielt hos patienter over 60 år. Studier fra Europa har vist at omkring 15 % af mændene og 6 % af kvinderne udvikler disse.

Nogle af de kendte risikofaktorer for udvikling af aktiniske keratoser er foruden høj alder, hankøn, lys hudtype og den kumulative UV-stråling fra sollys samt solarium. De organtransplanterede patienter, som har været i langvarig immundæmpende behandling, har i særdeleshed øget risiko for at udvikle aktiniske keratoser. Der er heldigvis en meget lille risiko for at en enkeltstående aktinisk keratose udvikles til en mere aggressiv hudkræfttype kaldet spinocellulær hudkræft. Denne risiko er dog markant større blandt de patienter som er i immundæmpende behandling. Desværre er det umuligt at afgøre på forhånd, hvilke aktiniske keratoser der vil progrediere til denne hudkræfttype, hvorfor sufficient behandling af alle aktiniske keratoser anbefales.

Ofte findes der subkliniske (makroskopisk usynlige) læsioner i nærområdet, hvor de aktiniske keratoser befinder sig – derfor kan lægen nogle gange vælge at områdebehandle hele det solbeskadiget felt ”field cancerization ”.

Behandling:

Der findes mulighed for at individualisere behandlingen af aktiniske keratoser grundet de mange forskellige behandlingsmuligheder der kan tilbydes. Frysning anvendes oftest i Danmark. Flere forskellige lokale behandlingsmidler findes. Ligesom afskrabning og brænding kan forsøges. Fotodynamisk terapi (PDT) kan anvendes ved tilstedeværelse af flere aktiniske keratoser i samme område.

 

Profylaktiske tiltag :

Det er vigtigt at undgå solskoldninger, specielt som barn og i tidlig voksenalder. Ved lys hudtype, familiær ophobning af hudkræft anbefales , at der beskyttes imod sollyseksponering dagligt, hele året og livslangt. Det stærkeste sollys midt på dagen specielt i sommerperioden (klokken 11-14) bør minimeres. Der tilrådes brug af beskyttelse i form af solhat og tøj, der dækker de sollyseksponerede områder samt brug af solcreme med høj solfaktor SPF50+. Brug af solarium frarådes.

Screenshot 2017-05-03 17.37.40

Foskellige kliniske varianter af solvorter

 

Forfattertekst: 

Carsten Sauer Mikkelsen

Speciallæge i dermatovenereologi

Hudklinikken i Brønderslev

© Copyright · Kopiering eller anden brug af hele eller dele af ovenstående vejledning må kun ske ved tilladelse fra Carsten Sauer Mikkelsen.