Den teledermatologiske konsultation

Teledermatologi er en elektronisk udveksling af digitale hudbilleder med ledsagende elektronisk henvisning og svar. Teledermatologi kan allerede anvendes til en lang række forskellige formål, og dette potentiale vil utvivlsomt udvikles yderligere i fremtiden.

I fremtiden forventes flere ældre -og kronikere, samt skærpede krav til service og udvidede behandlingsmuligheder indenfor dermatologien. Transportudgifter, lang transporttid med tabt arbejdsfortjeneste er allerede et velkendt problem i vores sundhedsvæsen.

Det er grundstenen i det danske velfærdssamfund, at alle har fri og lige tilgang til behandling af høj kvalitet, hvis de bliver syge. Derfor ønsker staten at investere i et stærkt offentligt sundhedsvæsen med høj sundhedsfaglig ekspertise med de bedste behandlingsmetoder og kortest mulig ventetid. Teledermatologi kan være en af måderne hvorpå man sikre bedre dermatologisk specialisttilgang for patienterne. Det er specielt relevant i yderområderne, hvor lægemanglen er størst og ventetiderne længst.

Fængselsindsatte, plejehjemsbeboer, psykiatriske patienter og andre udsatte behandlingsgrupper som ikke selv ønsker eller har store ressourcekrævende foranstaltninger for at komme til hudlægebesøg kan alle have stor gavn af disse elektroniske konsultationer.

Desuden erhvervsgrupper fra Danmark med længerevarende ophold udenfor landets grænser med lang afstand til dermatologisk service eller med udstationering i U-lande i områder med mangelfuld lægekapacitet vil kunne drage nytte heraf.

Den yngre generation er opvokset med de elektroniske medier og derfor fortrolig med denne kommunikationsform. Der er nærmest et forventningspres omkring muligheder for hurtige konsultationer via smartphones og lignende elektroniske medier. Det vil sikre flere nødvendige konsultationer af yngre patienter med alvorlige hudsygdomme som ellers ikke ville være fremmødt i speciallægepraksis. Et eksempel herpå kunne være patientgruppen med svær nodulo-cystisk akne som via kontakt via f.eks smartphones til hudlægen vil undgå svære permanente arvævsdannelser og ledsagende forringet livskvalitet.

Udgifterne til vores sundhedssystem er under et konstant stigende økonomisk pres. Teledermatologi kan blive en både billigere og hurtigere adgang til sundhed uafhængigt af geografien. På grund af den hastige udvikling inden for IT vil dette behov kunne dækkes.

Potentialet for teledermatologiske konsultationer er enormt.

I USA er det allerede en accepteret og anbefalet konsultationsform af AAD (American Academy of Dermatology).

Det globale marked for telemedicin forventes at stige. Indtjeningen i 2015 var på 2,3 milliarder $ og forventes at blive 6,6 milliarder ved slutningen af 2021 (Global Telemedicine Market–Growth, Trends and Forecasts (2016- 2021) – Mordor Intelligence).

Den elektroniske platform bør være 100 % sikker at bruge. Al korrespondance mellem læge og patient skal foregå i et lukket univers og i krypteret form med minimal risiko for hacking og anden form for elektronisk kriminalitet.

Der indgår mange vigtige juridiske aspekter ved brugen af digital kommunikation, når det drejer sig om udveksling af personfølsomme data mellem den praktiserende dermatolog og patienten. Hvis dette elektroniske univers skal have succes, er det altafgørende at lovgivningen på området er krystalklar. Dette med henblik på hvordan patientens datasikkerhed beskyttes bedst muligt, og hvilke sikkerhedsmæssige krav der skal være opfyldt ved digital læge-patient kommunikation. For at undgå fatale diagnostiske fejltagelser er det desuden vigtigt med en entydig klar definition omkring hvilke hudlidelser der ikke kan vurderes via den elektroniske platform, samt hvem der er juridisk ansvarlige for konsultationen.

Den elektroniske dermatologiske konsultationsform skal være et supplement –og ikke en erstatning for den almindelige konsultationsform med patientens fysiske tilstedeværelse.

I USA er der set et tiltagende fravalg af den klassiske dermatologiske konsultationsform i forhold til tilvalg af kosmetiske behandlinger der giver en højere specialistindtjening. Man kan frygte at den elektroniske konsultationsform kan få nogle privatpraktiserende speciallæger til at foretrække denne mulighed, da den giver en fleksibilitet og frihed i forhold til dermatologens egen fysiske placering.

Anamnese, objektiv undersøgelse og den nonverbale kommunikation kan ikke genskabes på samme måde i det elektroniske rum.

Teledermatologi vil med stor sandsynlighed medfører markant øget aktivitet.

Den nye funktion skal derfor tilpasses og organiseres – for både læger i speciallægepraksis -og hospitalsafdelingerne. Eventuel med dannelse af helt nye selvstændige teledermatologibehandlingspor der kun yder denne service.

Det er ikke utænkeligt at mængde af teledermatologiske henvendelser i fremtiden kan beslaglægge en meget stor del af lægernes tid. Allerede på nuværende tidspunkt kommer flere og flere telefoniske henvendelser fra hudpatienter, hvilket muligvis er betinget af bekvemmelighed fra patientens side. Specielt for ambulatorier på Universitetsafdelingerne er det ikke altid en lettelse med teledermatologi, da journalmateriale skal fremfindes og gennemlæses, inden hudlægen udtaler sig. Efterfølgende skal der laves journalnotat og eventuelt efterbookes til senere konsultationsbesøg.

Omkring 5-8 % af konsultationerne i almen praksis omhandler dermatologiske problemstillinger. Gennemsnitsalderen for praktiserende læger var i 2014 omkring 53 år. I visse regioner er over 50 % af lægerne over 55 år. Kønsfordelingen er snart 50 %. (Yderregisteret, Sundhedsstyrelsen – uden data fra Regionsklinikker).

Disse informationer er vigtige at tage ad notem for at sikre at der tages hensyn til specielt de ældre lægers præferencer i forhold til medievaner, faglig udvikling og interesse indenfor ny teknologi.

Teledermatologiens primære formål må være i forhold til samarbejdet med den praktiserende læge,at denne modtager hurtig rådgivning fra speciallægen vedrørende diagnoseforslag eller påkrævet visitation til enten speciallægepraksis eller dermatologisk sygehusafdeling.

De dermatologiske universitetshospitaler må også forventes at kunne stille teledermatologisk rådgivning til rådighed for almen praksis og dermatologiske speciallægepraksis.

Ifølge ”National Strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet 2008 – 2012” står der:

”Den danske sundhedssektor skal være blandt de bedste i verden til at udnytte teknologi og til at sikre høj kvalitet og produktivitet i opgaveløsningen”. (SDSD, 2007) .Det står også i strategien, at teknologi skal basers på brugervenlighed, sikre effektive løsninger, at manuel inddatering af data skal minimeres, tilgængelighed, genbrug af data skal øges, og teknologien skal give adgang til deling af data på tværs af tid og sted.

Danske kommuner og regioner er allerede langt fremme i denne udvikling. Telemedicinsk hjemmemonitorering af KOL-patienter er nu landsdækkende med over 40.000 deltagende patienter.

Telemedicin er således en af nøglerne til at åbne døren til fremtidens sundheds­ ydelser. Danmark er allerede på nuværende tidspunkt blandt de lande i verden, der er længst med at bruge telemedicin til at løfte de demografiske og økonomiske udfordringer.

Telemedicinske løsninger er de seneste år blevet afprøvet i pilotprojekter forskellige steder i Danmark. Erfaringerne viser, at telemedicin kan udnyttes mere intensivt til at forny og effektivisere den offentlige service, behandling og pleje. De elektroniske teknologier giver samtidig mulighed for øget kvalitet i behandlingen og større tilfredshed blandt patienterne – men kun hvis denne nye konsultationstype bruges med omtanke.
Forfattertekst:

Carsten Sauer Mikkelsen
Speciallæge i dermatovenereologi
Hudklinikken i Brønderslev

© Copyright · Kopiering eller anden brug af hele eller dele af ovenstående vejledning må kun ske ved tilladelse fra Carsten Sauer Mikkelsen.