Jordbærmærker (infantile hæmangiomer)

Jordbærmærker, også kaldet infantile hæmangiomer, er den hyppigst forekommende godartet kartumor hos spædbørn. De ses overvejende i huden, og kan forekomme overalt på kroppen, dog oftest (60 %) i hoved-hals-området. Jordbærmærker kan også forekomme på slimhinder samt i indre organer.

De observeres typisk ikke ved fødslen. Den udløsende årsag til udvikling af jordbærmærker er fortsat uafklaret, men forandringerne udvikles i de helt små kar med en ophobning af umodne blodceller.

Forandringerne ses hos ca. 5-10 % af alle spædbørn.

Der ses en flere nye tilfælde hos pigebørn, ved lav fødselsvægt (<1 kg), hos den kaukaside race, og hvis moderen udviklede svangerskabsforgiftning under svangerskabet.

”Jordbærmærker” giver ofte nybagte forældre bekymringer, ikke mindst når de vokser. Heldigvis forsvinder de fleste i løbet af de første leveår og kræver ingen behandling. Typisk vil 50 % af jordbæmærkerne være tilbagedannet ved 5-års-alderen og 70 % tilbagedannet ved 7-års-alderen. Nyere studier har vist endnu hurtigere komplet spontan svind af disse.

Behandling: I den tidlige udviklimgsfase af jordbærmærker kan det være svært at vurdere, hvilke der skal viderehenvises og behandles. Hyppig kontrol med klinisk fotodokumentation er derfor meget vigtig i denne periode, da aktiv behandling anbefales helt ned til 4-6-ugers-alderen. Tidligere blev Prednisolon anvendt i høj dosering men desværre med mange ledsagende bivirkninger. Nu er tilkommet nye behandlingsmetoder med dels laser –og propranololbehandling.

Propanolol: Indikation for behandling hermed er:

livs- eller funktionstruende jorbærmærker,

Jordbærmærke med udbredte sårvævsdannelser,

og jordbærmærker med risiko for permanente ar eller vansiring.

Laserbehandling: Varetages typisk af hudlæger med specialkompetence indenfor dette område.

Screenshot 2017-05-04 06.46.03 Screenshot 2017-05-04 06.46.10 Screenshot 2017-05-04 06.46.15 Screenshot 2017-05-04 06.46.22 Screenshot 2017-05-04 06.46.28

Kliniske fotos med eksempler på livs – eller funktionstruende jordbærmærke (hæmangiomer )

Screenshot 2017-05-04 06.47.10

Kliniske fotos med eksempler på sårdannende jordbærmærke (ulcereret hæmangiom).

Screenshot 2017-05-04 06.47.47

Jordbærmærker (hæmangiomer) med risiko for permanente ar eller vansiring.

 

 

Forfattertekst: 

Carsten Sauer Mikkelsen

Speciallæge i dermatovenereologi

Hudklinikken i Brønderslev

© Copyright · Kopiering eller anden brug af hele eller dele af ovenstående vejledning må kun ske ved tilladelse fra Carsten Sauer Mikkelsen.