Atopisk dermatitis er en kløende, inflammatorisk, kronisk, hudlidelse kendetegnet ved svingende sværhedsgrad. Der er oftest tidlig debutalder, og atopisk dermatitis kan fortsætte eller recidivere i voksenlivet. Sygdomsaktiviteten er hos de fleste værst i vinterhalvåret, hvor luftfugtigheden er lav og huden mest udtørret. Andre kendte provokerende faktorer er varme, sved, psykisk stress og træthed. Der findes mange forskellige betegnelser for atopisk dermatitis (børneeksem, atopisk eksem, prurigo Besnier, astmaeksem og sandkasseeksem).
Lokalisation af atopisk dermatitis er aldersafhængig
Hos spædbørn forekommer atopisk dermatitis især på ansigt, krop og ekstremiteternes strækkesider.
Hos større børn er prædilektionsstederne albuebøjninger, knæhaser samt ankler, håndled, hoved og hals. Sprækker ved øreflip og såkaldt slikeksem med tørre, sprækkede læber kan også forekomme.
Hos voksne forekommer atopisk dermatitis oftest på ansigt, hals samt hænder. I ansigt og på halsen kan der forekomme rødme og skælsætning som følge af samtidig affektion af gærsvampen pityrosporum ovale Større mængder af gærsvampen kan fremprovokere eksemet gennem en immunologisk, irritativ reaktion. Den voksne form forekommer hyppigst i 18-40 års alderen og har tit et kronisk forløb.
Definitionen på atopisk dermatitis er kløe samt mindst tre af følgende:
• Eksem i bøjefure.
• Tør hud.
• Barnet har astma eller høfeber eller nærmeste familie har astma, høfeber eller børneeksem.
• Eksemet begynder inden to-års alderen.
Hos omkring 55% begynder atopisk dermatitis inden et-års alderen, 80-90% før skolealderen, mens kun 2% debuterer efter 20-års alderen. Omkring 25-40% får tilbagefald som unge, og 30-55% udvikler senere håndeksem. Tidligt debuterende og svær atopisk dermatitis er en prædiktor for senere luftvejsallergi og håndeksem. Betegnelsen atopiske sygdomme bruges om atopisk dermatitis, astma og høfeber.
Alle børn med atopisk dermatitis bør allergi-vurderes, men egentlig allergitestning bør kun foretages ved manglende effekt af behandling, eller hvis barnet fejler flere ting samtidig (hud, lunger, næse, øjne, mave og tarm). Fødevareallergi forekommer næsten udelukkende hos de små børn med atopisk dermatitis. Reaktioner på fødevarer debuterer sjældent hos større børn og voksne. De hyppigste fødevareallergener hos børn er mælk, æg, peanut, hasselnød samt fisk.
Hos patienter med atopisk dermatitis er der øget infektionsrisiko med udvikling af gule stafylokokker, øget risiko for svær herpes simplex virus og udvikling af vandvorter.
Nylig publiceret forskning har desuden påvist, at patienter med svær atopisk dermatitis har øget risiko for udvikling af hjertekarsygdomme, autoimmune sygdomme og inflammatoriske tarmlidelser (specielt morbus crohn). Lægen vil af denne årsag ofte motivere patienter specielt med svær eksem til sund livsstil med motion og eventuelt rygestop.
Såkaldte epidemiologiske studier på verdensplan omhandlende atopisk dermatitis har vist, at prævalensen af atopiske lidelser har været signifikant stigende de seneste årtier. Dette er måske betinget af forandringer i miljø- og livsstilsfaktorer, specielt i den vestlige verden. Men antallet af nye tilfælde med atopisk dermatitis i Danmark er nu stabiliseret. Omkring en tredjedel af alle børn i fem-års alderen har atopisk dermatitis, og antallet med eksem i voksenalderen er omkring 10%, trods den ofte anvendte betegnelse, børneeksem.
Årsager til atopisk dermatitis
Atopisk dermatitis skyldes primært to abnorme forhold. En hudbarrierefejl og en fejl resulterende i overreaktion af det hudens immunforsvar. Der er påvist en mutation i det naturlige fedtstof (filaggrin), der i normal hud ligger mellem hudcellerne i overhuden og danner en beskyttende barriere. Overhuden bliver utæt og danner revner, med øget risiko for sekundær infektion og med risiko for, at udefrakommende stoffer kan trænge dybere ned i huden. Fillaggrins funktion er at samle hudcellerne. Filaggrin bidrager også til at opretholde fugtigheden i huden. Personer med påviselig filaggrinmutation har derfor øget risiko for at udvikle atopisk dermatitis – og ofte med tidlig debut og alvorlig sværhedsgrad. Alle patienter med atopisk dermatitis har en forringet hudbarrierefunktion og filaggrinmangel.
Der foreligger litteratur, som påviser, at udviklingen af atopisk dermatitis delvist kan forebygges fra spædbarnsalderen ved daglig anvendelse af fedtcremer. Disse skal anvendes specielt om vinteren, hvor klimaet er tørt og koldt. Om sommeren kan lavere fedtprocenter anvendes, dog anbefales minimum 20%. Fugtighedscremer hjælper med at genopbygge hudbarrierefunktionen og mindsker det samlede forbrug over tid af lokale binyrebarkhormoner. Derved forbedres livskvaliteten.Fedtcremer bør anvendes mindst én, men helst to gange dagligt. Det anbefales, at fedtcremer anvendes umiddelbart efter bad, hvor huden bedst absorberer cremen. Det er muligt i henhold til servicelovens §41 at søge om økonomisk dækning af udgifter til fugtighedscremer. Hjælp kan ydes ved langvarigt eksem hos børn under 18 år, hvor merudgifterne overstiger et vist beløb, der reguleres løbende. Hvis det er nødvendigt med hyppige besøg hos hudlæge og eventuelt andre læger eller behandlere, kan en af forældrene få hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste (§42).
Behandling af atopisk dermatitis
I Danmark underviser de fleste hudlæger i speciallægepraksis og alle Hudafdelinger i eksemskoler. Formålet er at få patienten til at forstå den kroniske hudlidelse samt sikre, at de ønsker at følge behandlingsoplægget, og forstår at adaptere til de ofte komplekse behandlinger.
Kløe opfattes mest generende for børn med atopisk dermatitis, når de er i ro, og barnet sover ofte uroligt. Dette kan forklare, at børn med atopisk eksem ofte er meget fysisk aktive børn. Moderat og alvorlig atopisk dermatitis kan have profund effekt på livskvaliteten hos både patienter og pårørende.
Lokale binyrebarkhormoner opdeles i fire styrker (gruppe I-IV) og virker ved at nedsætte kløe og inflammation i huden. Rødmen mindskes, og karrene trækker sig sammen. Kun de aktive eksemområder skal have påsmurt binyrebarkhormon, og typisk anvendelse vil være påsmøring en gang dagligt i minimum to uger, efterfulgt af gradvis udtrapning. Gruppe IV anvendes primært til områder, hvor huden er tykkest (fodsåler og håndflader) mens maksimalt gruppe II anvendes til ansigtet. Brugt rigtigt er der kun få bivirkninger, og generelt er der flere under- end overbehandlede patienter.
Tacrolimusmonohydrat (Protopic®) og Pimecrolimus (Elidel®) er gode alternativer til steroidcremerne. Det kan svie, prikke og brænde i huden de første dage efter påsmøring med disse. Solbadning bør undgås, når disse præparater anvendes. Der er ligeledes øget risiko for spredning af infektion under behandlingen.
De sløvende antihistaminer virker ved at have effekt på nattesøvnen, men kan ikke lindre kløen. De nyere ikke-sløvende antihistaminer virker ikke på kløe, men hjælper ved samtidig nældefeber og allergisk rhinitis. Ved infektion kan behandles lokalt med røde bade og anvendes antibiotika-holdige cremer eller salver. Antibiotika som tablet eller mikstur kan være nødvendigt i de sværeste tilfælde.
Lysbehandling De forskellige UV-apparater til behandling af atopisk dermatitis inddeles i forhold til deres spektra af bølgelængder:
• Bredspektret UVB: 290-400 nm.
• Smalspektret UVB TL01: 311-313 nm, UVA1: 340-400 nm – eventuelt i kombination med en tablet kaldet psoralen (PUVA).
UVB er de kortbølgede stråler, der bedst efterligner det naturlige sollys, og UVB anvendes i de fleste hudspeciallægepraksis – oftest som smal-spektret UVB. UVB-behandlinger anvendes sjældent i den akutte fase af atopisk dermatitis. Behandlinger kan initialt gives tre-fem gange pr. uge og typisk minimum 20 behandlinger.
Godkendte immundæmpende tabletbehandlinger til atopisk dermatitis:
Systemisk immundæmpende medicin kan anvendes til de patienter, hvor lokalbehandling og/eller lysbehandling ikke er tilstrækkelig.2Cyclosporin (Sandimmun®) anbefales som førstevalg til korterevarende tablet behandling. Azathioprin (Imurel®) og methotrexat er mere langsom indsættende, men ligeledes effektive behandlingsmidler imod atopisk dermatitis. Der kræves regelmæssig blodprøvekontrol ved brug af de ovennævnte behandlinger.
Biologiske lægemidler
Svær atopisk dermatitis kan kræve systemisk behandling, men ovennævnte medikamenter er desværre ikke altid effektive nok. De seneste år er tilkommet biologiske behandlingsmidler der kan forsøges imod atopisk dermatitis patienter som tilhører denne gruppe.
Forfattertekst:
Carsten Sauer Mikkelsen
Speciallæge i dermatovenereologi
Hudklinikken i Brønderslev
© Copyright · Kopiering eller anden brug af hele eller dele af ovenstående vejledning må kun ske ved tilladelse fra Carsten Sauer Mikkelsen.