Fnat er en smitsom og intenst kløende hudlidelse forårsaget af scabiesmide(-r). Hudlidelsen ses med stigende hyppighed. Studier har vist at kløen ikke begyndte før op til fire uger efter scabiesmiden blev anbragt på huden hos en person, som ikke tidligere havde været smittet med fnat. Derimod begyndte tidligere scabiesinficerede at klø meget hurtigere Hudlidelsen kan ramme alle racer, sociale klasser -og aldersgrupper, men ses hyppigst hos børn og unge voksne.
Smitte:
En patient er smittet, når en befrugtet hunscabiesmide er overført på huden. Det sker oftest via tæt, langvarig personkontakt til en smittet person, f.eks et familiemedlem, og i institutioner. Blandt voksne tillige ved seksuel kontakt med en inficeret person. Teenagepiger har tilsyneladende en lidt højere risiko for smitte med fnat, hvilket måske er adfærdsbetinget (holder mere i hånd). Der er øget risiko for smitte ved dårlig hygiejne, og hvor mange mennesker er samlet på mindre områder (efterskoler, plejehjem, skoler og lignende). Smitte kan forekomme ved kontakt med inficeret sengetøj -og tøj samt, i sjældne tilfælde, via kontakt med blandt andet: håndklæder, møbler og sengetøj indeholdende fnatemide(-r). Scabiesmiden kan dog kun overleve uden for den menneskelige vært i højst 24–36 timer.
Klinik:
Almindelig fnat: Der ses typisk udbredte, intens kløende inflammatoriske, rødlige elevationer i huden, og kradsningsforandringer. Der er sjældent negleinvolvering. Diagnosen fnat ved intens kløe med natlig forværring bør altid overvejes.
Hyppigste lokalisation:
Hos voksne er der typisk affektion følgende steder: mellem fingrene, håndleddene, armhuler, bryst (specielt brystvorterne), navleområdet, balder, indersiden af lårene, anklerne og i skridtet.
Hos småbørn: håndfladerne, fodsålerne, kroppen, ansigtet og halsen. Der er ofte mere udbredte eksemlignende forandringer i denne aldersgruppe. Rødbrunlige, intenst kløende knudestørrelse forandringer kan ses i denne aldersgruppe svarende til krop, lyske (og pungen hos drengebørn).
Hos ældre: håndfladerne, fodsålerne og kroppen. Der er ofte udtalt eksemlignende forandringer.
Miden behøver ikke at være tilstede hvor der er udslæt da det er kroppens generelle immunreaktion imod miden, der giver forandringerne.
Diagnostik:
Den sikre diagnostik sker ved at lægen foretager identifikation af fnatgange med scabiesmide eller scabiesæg: Fnatgangene kan være lineære, kurvede eller s-formede. De er typisk 1–2 mm brede, og mindre end 15 mm lange. Ofte er de v-formede ved gangåbningen, og der er små sorte prikker i den modsatte ende, hvor scabiesmiden findes. Miden kan ses ved hjælp af kraftigt lys og lup eller et episkop. Isolering af scabiesmiden kan ske ved forsigtig spaltning af gangen med en knappenål, der med små sidebevægelser føres gennem gangen. Miden vil ofte klæbe fast til nålespidsen og kan afstryges på et objektglas. Mikroskopi (× 50 forstørrelse) med fund af scabiesmide, scabiesæg eller æggeskal bekræfter diagnosen.
Behandling :
Almindelig fnat:Efter sikker identifikation af scabiesmide behandles patienten med hånd- købsmedicin: permethrincreme 5%, NixÒ- kur × 2 med 5–7 dages interval. NixÒ-creme 5% skal påsmøres huden i et tyndt lag efter forudgående bad. Huden bør være tør og afkølet, inden behandlingen indledes.
Hos voksne: indsmøres hele kroppen fra kæberanden og nedefter – særligt omhyggeligt på de steder der er beskrevet tidligere i teksten, hvor miden oftest findes. Alle steder skal dækkes! Behandlingsstart om aftenen foreslås.
Børn under 3 år: skal behandles som de voksne samt påsmøres i ansigt og hårbund und- tagen øjen -og mundomgivelser. Gravide og ammende kan anvende permethrincremen, da den systemiske absorption er meget ringe. A
fvaskning skal ske med varmt vand og sæbe efter 8–12 timer. Efter håndvask i behandlingsperioden gentages påsmøring af hænderne. Hos patienter over 12 år foreslås minimum 1 tube NixÒ per behandling, hos de 6–12-årige omkring 1⁄2 tube NixÒ og hos børn under 5 år 1⁄4 tube NixÒ per behandling
Hvem behandles:
Typisk øvrige medlemmer af husstanden og andre personer med tæt kontakt til patienten (uanset symptomer) skal behandles, men afgrænsning af denne gruppe må bero på et lægeligt skøn. Såfremt der konstateres scabies hos børn, er det vigtigt, at skole, børnehave m.m. kontaktes, så eventuelle andre børn med tæt kontakt til den smittede kan underkastes særlig opmærksomhed.
Symptomatisk behandling:
Efter afsluttet kur kan kløe og synlige hudforandringer persistere i flere uger som tegn på en immunologisk reaktion imod miderester. Denne tilstand kan behandles med middelpotente steroidcremer (steroidgruppe II-III). Kløestillende antihistaminbehandling kan i nogle tilfælde anvendes.
Generelle forholdsregler:
Der bør anvendes rent tøj efter behandlingsstart. Tøj og sengelinned, som er anvendt i den sidste uge op til kuren, bør vaskes ved minimum 50°c i minimum 10 minutter. Det øvrige sengetøj bør luftes i minimum 24 timer. Beklædningsgenstande, der ikke tåler vask, kan lægges i en dybfryser i minimum 24 timer
Patienter med fnat bør undgå seksuel kontakt med deres partner, indtil begge har afsluttet behandlingen.
Opfølgning:
Alle patienter bør tilrådes kontrol hos egen læge 2–3 uger efter afsluttet behandling, hvis ikke alle symptomer er svundet fuldstændigt. Såfremt kløen fortsætter yderligere igennem længere tid, skal patienten have foretaget fornyet undersøgelse for fnat.
Andre diagnoser som ligner fnat:
Der findes mange hudlidelser der kan ligne fnat herunder : atopisk dermatitis, kontakteksem, børnesår og svamp. Bid fra myg eller lus, væggelus, fluer, sandlopper eller andre mider. Nældefeber, virusbetinget eksem, fransk rosen og mange andre hudlidelser. Ved tvivlsspørgsmål vil det ofte kræve inddragelse af en hudlæge, hvis klinik og midefund ikke er typiske.
Sjældne scabiestypes:
Patienter i immundæmpende behandling, patienter med institutionsfnat samt såkaldt norsk skorpefnat skal behandles under indlæggelse på en hudafdeling. Hudlægen vil typisk afgøre hvorvidt der er tale om en sådan tilstand.
Klassisk lokalisation af fnatmide mellem fingrene og billede af fnat under forstørrelse (fra Danderm)
Forfattertekst:
Carsten Sauer Mikkelsen
Speciallæge i dermatovenereologi
Hudklinikken i Brønderslev
© Copyright · Kopiering eller anden brug af hele eller dele af ovenstående vejledning må kun ske ved tilladelse fra Carsten Sauer Mikkelsen.