Vorter kan udvikles fra minimum 65 forskellige virusmikroorganismer af gruppen HPV – humant papillomavirus. Andre HPV-typer kan give flade vorter i ansigtet hos børn.

Vortevirus består af genetisk materiale omgivet af en beskyttende proteinkappe, der er i stand til at hægte sig fast på hudcellerne i overhuden og derefter trænge ind i disse. Herefter producerer og frigiver virus mange tusinde meget smitsomme viruspartikler dagligt. Det sker, ved at der aktiveres en hurtig deling af værtshudcellerne. De HPV-virus-afficerede hudceller er smitsomme, når der enten kommer kontakt ved berøring af vorten eller kontakt med de afstødte hudceller.

Vorter forekommer kun sjældent hos børn under tre år og hos voksne. Hos børn mellem 4 og 6 år har cirka 5-10 % vorter, og omkring 15-20 % mellem 16 og 18 år har vorter. Der kan gå flere måneder fra smitten, til vorterne er makroskopisk synlige. Vorter varierer i størrelse typisk fra 1 mm til 1 cm i diameter. På hænderne kan vorter ofte ligne blomkålsagtige forhøjninger. De er typisk lokaliseret på oversiden af fingrene og tæt ved neglene. Da håndvorter er synlige for omverdenen, er de ofte kosmetisk generende for patienten.

På fødderne er vorterne flade med fortykkede hudområder. De er oftest mest ømme, når de sidder på trædepuderne, i forhold til når de sidder på hælpartierne. Under forstørrelse kan ses en masse sorte prikker fra punktblødninger i vorteområdet.

Vorter kan mere sjældent sidde andre steder på kroppen. I ansigtet er vorterne ofte helt flade og hudfarvede eller ganske let farvede og derfor vanskeligere at få øje på.

Profylakse:

Brug af badesko foreslås, når børn er i fællesbad. Den simpleste måde at opnå begrænset smitte på er at lakere fodvorten med enten neglelak eller såkaldt vortelak.

Behandling:

Ikke alle vorter behøver at blive behandlet, da den spontane remission er høj. Behandlingerne er tit langvarige, tidskrævende og ikke sjældent smertefulde. Der findes ingen vortebehandling, som er velegnet til alle patienter, hvorfor behandlingen bør individualiseres.

Behandlingen afhænger af personens alder, vorternes antal, hvor på huden de findes, og af de gener, vorterne fremkalder.

Hos mindre børn bør ubehaget ved behandlingen afvejes over for det prognostisk gode spontanforløb.

Hvis børnene ikke har gener af vorterne, kan man derfor nøjes med at nedsætte smitterisikoen. Denne er størst ved fællesbad. Ved at lakere vorterne på hænder og fødderne nedsættes afstødningen af virus.

Hjemmebehandling:

Der findes forskellige præparater, salve, liniment, gel og plastre, som indeholder salicylsyre, der alle kan bruges som hjemmebehandling.

Den fortykkede hud over vorten bør fjernes med fodfil, sandpapir eller eventuelt pimpsten.

Kryoterapi:

Frysning med flydende kvælstof eller med kulsyresne anvendes ofte til behandling af vorter. Frysningen destruerer vortevævet. Sædvanligvis er der behov for 3-5 frysninger med et par ugers interval for at fjerne vorter. Frysning kan være smertefuld. Der dannes blærer omkring vorten efter frysning. Af og til kan frysning give anledning til let arvævsdannelse ved den nærliggende hud, ligesom neglelejet kan blive beskadiget. Frysning er ikke velegnet til små børn og til personer med dårligt blodomløb.

Kirurgisk fjernelse:

Vorter kan i nogle tilfælde med fordel fjernes med en skarpske. Det foregår efter en lokalbedøvende indsprøjtning. Man kan også fjerne vorter på hænder og fødder ved elkoagulation, hvor man brænder vorten bort. Det foregår ligeledes efter lokalbedøvelse.

Anden behandling:

Imiquimod kan forsøges ved de behandlingsrefraktære vorter.

Laserbehandling hos speciallæge i dermatovenereologi.

Røntgenbehandling af store mosaikvorter er også et behandlingsvalg.

Klinisk fotos med eksempler på fodvorter.

Forfattertekst:

Carsten Sauer Mikkelsen

Speciallæge i dermatovenereologi

Hudklinikken i Brønderslev

© Copyright · Kopiering eller anden brug af hele eller dele af ovenstående vejledning må kun ske ved tilladelse fra Carsten Sauer Mikkelsen.