Hidrosadenitis suppurativa er en kronisk, recidiverende og potentiel arvævsdannende betændelsestilstand omkring de svedkirtler og hårfollikler, der typisk findes svarende til armhuler, bagdel, lyske og under bryst. Det ligner en bakterielt betinget lidelse, men betragtes aktuelt som en immunologisk sygdom. Den udløsende årsag til tilstanden er fortsat uafklaret. Inflammation forårsager en reaktion i hudenmed hævelse, rødme og ømhed.Sygdommen kan efterlade ar, der sommetider kan gå meget dybt ned i huden. I nogle tilfælde kanbakterier tilkomme og forværrer tilstanden. Disse bakterier kanmuligvis være en central triggerfor immunsystemet.
Hidrosadenitis suppurativa smitter ikke og er ikke forårsaget af dårlig hygiejne. Det er en klinisk diagnose, der stilles på baggrund af kliniske kendetegn. Desværre bliver mange i denne patientgruppe fejldiagnosticeret og der er fundet en diagnostisk forsinkelse på flere år. Det medfører uheldigvis, at mange patienter lider i stilhed og er intetanende om deres diagnose og behandlingsmuligheder. Forsinket korrekt behandlingsopstart kan betyde forværring af tilstanden og større risiko for svær arvævsdannelse. Der findes ingen andre hudlidelser, der påvirker patientens livskvalitet mere end hidrosadenitis suppurativa.
Undersøgelser i Danmark og Frankrig tyder på at ca. 1 % af den voksne befolkning lider af hidrosadenitis suppurativa. Sygdommen ses primært hos yngre voksne med det højeste antal af nye tilfælde blandt de 20-30-årige. Forandringerne ses som hovedregel efter pubertetens indtræden. Tilstanden ses dobbelt så hyppigt blandt kvinder som hos mænd, og ofte ses lidt tidligere aldersdebut blandt kvinder. Hos nogle kvinder kan ses cyklisk variation af sygdomsaktivitet relateret til menstruation.
Studier har vist, at omkring 1/3 af patienterne med hidrosadenitis suppurativa har en positiv familiehistorie.
Potentielle risikofaktorer :
Overvægt, tobaksrygning, forbigående bakterielle infektioner og visse medicamina (bl.a. lithium og rapamycin) betragtes som potentielle risikofaktorer. Hormonelle faktorer synes ligeledes at kunne have betydning. Kvinder med PCO (polycystisk ovariesyndrom) har muligvis en øget forekomst af hidrosadenitis suppurativa.
Der ses oftere udbrud i varmt og fugtigt klima. Forværring kan ses ved tætsiddende tøj og fysisk belastning ved gnidning og strækning af huden.
Andre sygdomme med mulig relation til hidrosadenitis suppurativa :Øget risiko for udvikling af såkaldt metabolisk syndrom med blandt andet sukkersyge, forhøjet blodtryk, overvægt og forhøjet kolesterol. Desuden kan ses en sammenhæng med inflammatorisk tarmsygdom som morbus Crohn. Depressionstendens blandt patienter med hidrosadenitis suppurativa er fundet højere end baggrundsbefolkningen. Gigt kan muligvis også ses hyppigere.
Eksempler på behandlingsmuligheder:
Vægttab. Dansk studie har viste, at et vægttab på over 15 % var associeret med en markant reduktion i sværhedsgrad og symptomer. Det anbefales, desuden at der anvendes løstsiddende tøj for at minimere friktionen. Rygestop − hvis relevant. Ved hurtigt indsættende rygestop er der beskrevet bedring.
Medicinsk behandling:
Milde tilfælde: lokale behandlingsmidler er typisk tilstrækkelig.
Moderate – svære tilfælde: ved moderate og svære tilfælde kan inflammationen ofte dæmpes med enten antibiotisk behandling eller isotretinoin.
Andre eksempler på behandlingsmuligheder:
Kirurgi: Samtlige kirurgiske behandlinger har til formål at fjerne alle hudcellerne og rester af disse som bevare eller forværre patientens hidrosadenitis suppurativa.
Laserbehandling: Er en anden teknik med samme formål som ved kirurgi.
Biologisk behandling: Kan anvendes hos enkelte patienter med meget svære udbrud.
Kliniske fotos med hidrosadenitis suppurativa med forskellig sværhedsgrad.
Forfattertekst:
Carsten Sauer Mikkelsen
Speciallæge i dermato-venereologi
Hudklinikken i Brønderslev.
© Copyright · Kopiering eller anden brug af hele eller dele af ovenstående vejledning må kun ske ved tilladelse fra Carsten Sauer Mikkelsen.