Figur 1. Gullig misfarvning i stratum corneum – højre håndflade.

Karotinæmi skyldes et forhøjet niveau af serumbetakarotin (mere end x 3 × øvre referenceværdi). Huden fremstår gullig, og den største pigmenteringsgrad findes, hvor stratum corneum (yderste hudlag) er ekstra fortykket (håndflader, fodsåler og nasolabialfurer).

Dette skyldes deponering af vitamin betakarotin i stratum corneum og det subkutane fedt. Gullig misfarvning kan dog gradvis udvikles i hele hudorganet. betakarotin secerneres af de apokrine sebaceøse glandler. Den gullige pigmentering er derfor ekstra synlig i områder med udtalt svedsekretion og hos mennesker med lys hudtype (Fitzpatrick hudtype 1- 2).

Den gullige pigmentering kan synliggøres yderligere under artificielt lys (Wood’s light). Områder uden stratum corneum såsom sclerae og mucosamembraner er uafficerede (for eksempel øjne, mund og næsebor).

Differentialdiagnotisk (alternative årsager) skal man have følgende tilstande in mente ved formodning om excessivt betakarotinfødeintag som årsag til karotinæmi: diabetes mellitus, hypotyreose, anorexia nervosa, leversygdom, nyresygdom, kongenitte metaboliske lidelser samt excessivt indtag af visse medikamenter med perkutan absorption (quinacrin, mepacrin, dinitrofenol, safran, tetryl, canthaxanthin, tyrosinkinaseinhibitor, sorafinib).

Manglende mestruation (amenoré) kan forværre karotinæmi.

Excessivt betakarotinfødeintag kan ses i alle aldersgrupper, men hyppigst er tilstanden blandt spædbørn med et højt indtag af karotinholdig mad. Hvis moderens serumbetakarotin er forhøjet, er indholdet i modermælken ligeledes højt. Kogning og purering af bestemte grøntsager (agurk, asparges, grønne bønner , broccoli, gulerødder, græskar, kål, persille, salat, spinat, squash, søde kartofler, sølvbeder, ærter), frugt (abrikos, ananas, appelsiner, cantaloup, kiwi, mango og papaya) øger absorptionen (optagelsen) af betakarotin. Mælk, palmeolie, smør og æg er andre fødevarer med signifikant højt karotin- indhold.

Karotinæmi ses hyppigt blandt vegetarer. Betakarotinindholdet er specielt højt i mørkegrønne og gule frugter/ grøntsager. Karotinæmi uden excessivt karotinfødeindtag kan forekomme hos patienter med diabetes mellitus, dels på grund af associering med hyperlipidæmi, nedsat omdannelse af karotin til retinol, og dels på grund af diæt. Ved leversygdom og stofskiftelidelse kan ligeledes ses nedsat omdannelse af betakarotin til retinol. Ved nyresygdom ses karotinæmi på grund af nedsat renal udskildelse. Trods et signifikant forhøjet betakarotinniveau i blodet vil man sjældent se en forhøjelse af serumretinol, og A- vitaminintoksikation (forgiftning) forekommer stort set aldrig. Karotinæmi er derfor en ufarlig tilstand. På grund af karotins lipofile natur kan karotinmængden blive i huden og forårsage misfarvning i op til fem måneder efter, at serum- karotinniveauet er normaliseret.

Forfattertekst: 

Carsten Sauer Mikkelsen

Speciallæge i dermatovenereologi

Hudklinikken i Brønderslev

© Copyright · Kopiering eller anden brug af hele eller dele af ovenstående vejledning må kun ske ved tilladelse fra Carsten Sauer Mikkelsen.