Kerion (Tinea capitis)

Ved kerion ses en smertefuld, inflammeret, pusfyldt område med massiv skælsætning og stubbehår i hårbunden.

Kerion udvikles som værtens immuninflammatoriske respons på en svær svampeinfektion i hårfolliklerne i hovedbunden ofte med ledsagende sekundær bakteriel infektion.

Feber og regional lymfeknudeforstørrelse kan forekomme. Tinea capitis ses overvejende hos børn. De svampe, der

hyppigst giver anledning til svær reaktion, er Microsporum canis og Trichophyton verrucosum.

Med henblik på at undgå arvævsdannelse med udvikling af pletskaldethed er det meget vigtigt med hurtig diagnose og

behandling. Systemisk antisvampe behandling skal påbegyndes.

En eventuel sekundær bakteriel infektion skal behandles. Antimykotisk(svampe) shampoo kan benyttes som supplerende behandling for at mindske smitterisikoen.

Tablet prednisolonbehandling kan dæmpe den voldsomme inflammation, men bør ikke være førstevalgsbehandling.

Screenshot 2017-05-03 22.49.31

Klinisk foto

En syvårig pige fik velafgrænsede rødlige elementer med

skælkrave på højre arm og ben. Få uger senere fik hun et

smertefuld, inflammeret, pusfyldt område med massiv

skælsætning og stubbehår i hårbunden. Ved svampeundersøgelse og dyrkning af afpluk af hår påviste man microsporum canis.

© Copyright · Kopiering eller anden brug af hele eller dele af ovenstående vejledning må kun ske ved tilladelse fra Carsten Sauer Mikkelsen.