Psoriasis

Psoriasis er en kronisk, autoimmun, inflammatorisk hudsygdom, der er hyppigst forekommende i de skandinaviske lande. I Danmark alene er der ca. 165.000 personer med psoriasis, modsvarende ca 2.4 % af befolkningen. Psoriasis smitter ikke. Mange med psoriasis har andre familiemedlemmer med samme hudlidelse.Psoriasis kan debutere i alle aldersgrupper. Gennemsnitsalderen for debut er 23 år i Danmark, ofte med lidt tidligere debut hos kvinder end hos mænd, Der er i øvrigt ingen signifikant kønsforskel ud over en dominans af mænd med svær psoriasis.

Hvad fremkalder Psoriasis?

I psoriasishud deler overhudens celler sig ca. 7 gange hurtigere end normalt. Den hurtige celledeling er ledsaget af en mangelfuld cellemodning. Dette betyder, at der kan ses kraftig skældannelse. Den hurtige celledeling og utilstrækkelige cellemodning skyldes signalstoffer frigivet fra de hvide blodlegemer.

Hvad forværrer Psoriasis?                                                             

Forskellige tilstande menes at kunne igangsætte eller forværre en bestående psoriasis, herunder infektioner, der specielt er relateret til de øvre luftveje. Halsinfektioner forårsaget af b-hæmolytiske streptokokker er særlig kendt. Ved opblussen af psoriasis skal man overveje, om der kan være en association mellem opstart eller dosisøgning af medicinbehandling, herunder blodtrykssænkende medicin (angiotensinkonverterende enzymhæmmere og betablokkere),

antimalariapiller (hydroxyklorokin), progesteron, litium og efter pludseligt ophør af højdosis prednisolonbehandling. Nogle kvinder kan i forbindelse med hormonændringer under pubertet, graviditet og menopause opleve psoriasisforværring.


Mulige følgesygdomme ved psoriasis :

Der er en association mellem psoriasis og risiko for udvikling af overvægt, sukkersyge, forhøjet blodtryk -og forhøjet kolesterol (samlet betegnet som metabolisk syndrom). Relationen synes at være knyttet til sværhedsgraden af psoriasis. Screening for ovennævnte bør derfor foretages blandt alle psoriasispatienter, og er specielt vigtigt hos dem med svær psoriasis.

Psoriasispatienter bør af samme årsag motiveres til sund livsstil, herunder motion og ingen rygning.

Der er også påvist en øget forekomst af psoriasis hos patienter med inflammatoriske tarmlidelser (mb crohn og colitis ulcerosa).

Endelig er der beskrevet en øget forekomst af angst –og depressionstendens.

Psoriasisgigt:

Det tager desværre ofte lang tid, inden personer med psoriasisgigt får stillet en korrekt diagnose. De fleste vil udvikle psoriasisgigt efter starttidspunktet for psoriasis i huden. Det vil typisk debutere i 30-

40-års-alderen. Patienter med psoriasisgigt har en tendens til først at få inflammation i senernes knogletilhæftninger inden leddene påvirkes. Reumatologerne kan hjælpe med udredningen for psoriasisgigt.

Neglepsoriasis:                                                                   

Neglepsoriasisforandringer ses hos størstedelen af de patienter, der har psoriasisgigt (ca. 85%), men kan også ses hos psoriasispatienter uden. Når neglene angribes, kan der forekomme små fordybninger i neglepladen, gullig misfarvning og delvis løsning af neglen. I de sværeste tilfælde bliver neglepladen fortykket eller porøs.

Forskellige typer af Psoriasis:                                                        

Psoriasis kan være lokaliseret overalt på huden, men ses fortrinsvist på ydersiden på albuer og knæ, i sæderegionen, i navleområdet, på ørerne og i hårbunden. De enkelte elementer varierer i størrelse og form. Psoriasis er ofte symmetrisk fordelt og fremtræder skarpt afgrænset med afrundede eleverede konturer med rødme og en tyk, flerlaget skældannelse. Denne hyppigste psoriasisform hedder plaquepsoriasis.

Dråbepsoriasis er en særlig variant af psoriasis som især kan ses hos yngre mennesker efter halsinfektioner. Denne form viser sig med dråbestore, røde knopper, som kan angribe store områder af huden. Det er karakteristisk, at et sådant akut udbrud typisk svinder spontant efter nogle få uger. Møntpsoriasis beskriver en variant hvor psoriasiselementerne er møntstore. Man kan have flere af psoriasistyperne på samme tid.

Hvordan stilles diagnosen?

En læge kan ofte stille diagnosen psoriasis blot ved at undersøge huden. I tvivlstilfælde benytter man sig af en hudprøve, som undersøges i et mikroskop. Der er ingen blodprøver, som kan bruges til at stille diagnosen.

Behandling psoriasis:                                                                    

Psoriasis kan ikke helbredes.                                                                                                    

Uanset hvilken psoriasistype eller lokalisation er det vigtigt, at alle anvender fede fugtighedscremer for at begrænse mængden af aktive medikamenter samt for at mindske skælsætningen og eventuel kløe.
Da sygdommen findes i mange forskellige sværhedsgrader, skal behandling af psoriasis tilrettelægges efter den enkelte patients behov. Endvidere varierer sygdommen så meget, at der også hos den enkelte patient typisk skal gives forskellige behandlinger på forskellige tidspunkter. Der findes ingen behandling, som helbreder sygdommen. Formålet med behandlingen er derfor at få det aktuelle udbrud til at forsvinde. Endvidere kan disse behandlinger gives i forskellige kombinationer. I de fleste tilfælde kan behandlingen gennemføres derhjemme, mens det kun i meget få tilfælde er nødvendigt med hospitalsindlæggelse.

Man skelner mellem lokalbehandling, lysbehandling, tabletbehandling, klimabehandling og biologisk behandling.

Lokalbehandling                                                                                                          

Steroider (binyrebarkhormonpræparater):                                  

Steroider findes i forskellige styrker (I-IV) og både som salve, creme, gel og opløsning. De stærke præparater virker hurtigt, men de har samtidig flest bivirkninger. Disse ses kun efter længerevarende behandling som tynd hud, udvidede blodkar og tendens til overfladiske hudblødninger. Ved at følge lægens behandlingsinstruktion kan bivirkninger oftest undgåes.

Kombination af D-vitamin og steroider:

Salve eller gel indeholdende både et steroid og D-vitamin (calcipotriol) er mere effektiv end hvert stof for sig. Behandling med denne kombination er velegnet til mange patienter.

Lysbehandling:

Forskellige typer ultraviolet lys, evt. i kombination med tabletter (PUVA) kan hjælpe på psoriasis. Bløde røntgenstråler kan også benyttes.

De ultraviolette stråler i sollyset kan bedre psoriasis. De samme ultraviolette stråler kan dannes i lysrør af forskellige typer.

Visse rør giver ultraviolet lys af type B (UVB). Denne form for ultraviolet lys bedrer psoriasis efter ca. 25-30 behandlinger givet 2-3 gange ugentlig. I løbet af behandlingsperioden øges lysmængden gradvist for at vænne huden til de ultraviolette stråler. UVB- behandling kan gives hos hudlæger og på hudafdelinger.

PUVA er en anden form for lysbehandling. P står for psoralen, som er et stof, der øger hudens følsomhed for ultraviolet lys. UVA står for ultraviolet lys af type A. Ved PUVA-behandling skal patienten tage psoralentabletter inden UVA-bestrålingen. Psoralen ophobes i øjets linse. For at undgå øjenbivirkninger skal man bære solbriller ved ophold udendørs i solskin på behandlingsdagen.

Solarium anbefales ikke grundet begrænset effekt og for høj UVA stråling.

Langvarig, intens udsættelse for ultraviolet lys kan øge risikoen for tidlig ældning af huden og for udvikling af hudkræft. Med den viden vi har i dag, ser det heldigvis ud til, at brugen af ultraviolet lys som behandlingsmiddel kun øger risikoen for hudkræft i meget ringe grad. De typer hudkræft, som kan opstå, er næsten altid fredelige og kan helbredes.

Buckybehandling eller bløde røntgenstråler anvendes alene eller i kombination med andre behandlingsmidler. At røntgenstrålingen er blød vil sige, at strålerne kun rammer de allerøverste lag af huden. Behandlingen er som hovedregel bivirkningsfri. Som anden røntgenstråling kan overdreven anvendelse af buckybehandlinger give bivirkninger i form af tynd hud og i sjældne tilfælde hudkræft af samme type som efter behandling med ultraviolet lys.

Tabletbehandling
Tabletbehandling med methotrexat, acitretin (Neotigason®) eller ciclosporin (Sandimmun®) anvendes til svære psoriasistilfælde.
Tabletbehandling anvendes i sjældne tilfælde og kun til psoriasispatienter, som andre behandlingsmidler ikke har virket tilstrækkeligt på.

Acitretin er i familie med A-vitamin. Acitretin kan medføre en betydelig bedring, men denne bedring ledsages hos mange af bivirkninger, især i form af tørhed og afskalning af slimhinder, ligesom der kan ses påvirkning af leverfunktionen og en øgning af indholdet af visse fedtstoffer i blodet. Det er derfor vigtigt, at man ved acitretinbehandling går til regelmæssig kontrol. Acitretin er fosterbeskadigende og udskilles langsomt fra organismen. Det er derfor vigtigt, at kvinder sikrer sig mod graviditet under og efter behandlingen.

Methotrexat er en såkaldt cellegift. Ved psoriasis gives methotrexat i så små mængder, at kun immunsystemet påvirkes. Methotrexat er et af de mest effektive midler til behandling af psoriasis. Methotrexat indtages kun en dag om ugen. I starten af methotrexatbehandlingen skal der tages blodprøver 1 gang ugentlig. Senere kan man nøjes med månedlige blodprøver.

Ciclosporin påvirker organismens immunsystem og har derfor en god virkning på selv svær psoriasis. Imidlertid kan behandling med ciclosporin øge blodtrykket og nedsætte nyrefunktionen. Derfor egner ciclosporin sig ikke til langtidsbehandling. Regelmæssig blodprøvekontrol er nødvendig under behandlingen.

Klimabehandling:

Klimabehandling kan undertiden anvendes i stedet for indlæggelse. Klimabehandling strækker sig over 4 uger og gives især ved Det Døde Hav i Israel. Den vigtigste del af behandlingen er solstrålerne, som især på dette sted indeholder mange UVA-stråler. Endvidere bader patienterne i Det Døde Hav, som har et meget højt saltindhold. Klimabehandling fører ofte til langvarig total afglatning af psoriasis, men ligesom efter anden behandling vil psoriasis komme tilbage på et eller andet tidspunkt.

Biologisk behandling:

Biologiske lægemidler er proteiner, oftest antistoffer, som er designet til specielt at påvirke aktiveringen af immunsystemet i huden. I forhold til traditionel behandling kan biologisk terapi have færre bivirkninger. Behandlinger er meget dyr og kun beregnet til patienter med meget svær psoriasis, hvor anden behandling ikke har hjulpet eller måtte stoppes på grund af bivirkninger.Din hudlæge kan give dig yderligere information om denne behandlingsform.

 

Kliniske fotos med eksempler på forskellige kliniske varianter af psoriasis:

Screenshot 2017-05-04 06.31.01

Psoriasis i hovedbunden debuterer typisk bag ørerne

Screenshot 2017-05-04 06.31.09

En af psoriasisvarianterne hedder møntpsoriasis fordi Psoriasiselementerne ligner mønter.

Screenshot 2017-05-04 06.33.08

Plaquepsoriasiselementer er den hyppigste forkommende variant og ses her på bagdel og symmetrisk på knæernes yderside.

Screenshot 2017-05-04 06.34.49 Screenshot 2017-05-04 06.34.55

Ofte mulligt at se flere kliniske varianter af psoriasis samtidig.

 

 Screenshot 2017-05-04 06.34.55

Psoriasis med central opheling.

 

Forfattertekst: 

Carsten Sauer Mikkelsen

Speciallæge i dermatovenereologi

Hudklinikken i Brønderslev

© Copyright · Kopiering eller anden brug af hele eller dele af ovenstående vejledning må kun ske ved tilladelse fra Carsten Sauer Mikkelsen.