Kliniske fotos med spinocellulært carcinom på venstre kind og venstre underlæbe.

Spinocellulært carcinom udgår fra pladeepitel. 60% udvikles primært fra solvorter (aktiniske keratoser), men kan også opstå fra såkaldt morbus Bowen. Spinocellulært carcinom kan udvikles som følge af kronisk inflammation i huden, herunder kronisk infektion, f.eks. fra typer af Human Papilloma Virus (HPV). Spinocellulært carcinom kan nok også opstå spontant.

Antallet af nye tilfælde af spinocellulær carcinom er omkring 2000 per år SCC er den næsthyppigste form for hudkræft ifølge sundhed.dk.

Diagnosen stilles efter patologisk undersøgelse af hudstansebiopsi eller excisionsbiopsi

Spredning af denne hudkræftform (metastasering) sker oftest til lokale lymfeknuder, lunger og knogle. Risikoen for metastaer er størst for tumores ved legemsåbninger, f.eks. læber og ører

Organtransplanterede patienter har op til 250 gange øget risiko for spinocellulært carcinom på grund af den ledsagende immunsupprimering. Incidensen i denne patientgruppe stiger med tiden efter transplantationen. Antallet af nye tilfælde per år er størst hos hjerte-/lungetransplanterede og varierer desuden med det immundæmpende behandlingsregime:

Disse forhold gør at organtransplanterede bør følges regelmæssigt hos en hudlæge.

Behandling:

Spinocellulært carcinom bør som udgangspunkt altid behandles. Undtagelser er når patienten efter grundig information nægter sig behandlet og hos patienter med forventet kort restlevetid.

Lav-risiko såvel som høj-risiko tumores behandles primært ved kirurgisk fjernelse. Sålænge der ikke er metastaser er prognosen god.

Metastatisk sygdom behandles med radio- eller kemoterapi. Der er ikke noget standardregime ved kemoterapi og resultaterne er ikke overbevisende.

© Copyright · Kopiering eller anden brug af hele eller dele af ovenstående vejledning må kun ske ved tilladelse fra Carsten Sauer Mikkelsen.